Tror du på, det øger effektiviteten i projektarbejde og skaber bedre resultater på bundlinjen, hvis medarbejderne trives og får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale? Og tror du på, projektarbejde bliver mere effektivt, hvis det samtidig er sjovt?
Effektivt og sjovt
Plan a har udviklet Happy Projects® med fokus på netop projekt- og testledelse, der skal være effektivt og skabe resultater og som samtidigt skal være sjovt. Hos os får du værktøjerne til strikke de rigtige projekter sammen, køre dem på den mest effektive måde og samtidig holde alle involverede i godt humør hele vejen gennem processen. Værktøjerne er så simple, at alle kan huske dem – også i pressede situationer, hvor der er størst behov for dem.
I kan få værktøjerne selv, eller vi kan snedkerere for jer
Værktøjerne bygger på erfaring fra internationalt anerkendte projektledelsesdiscipliner koblet med viden inden for positiv psykologi. Selve værktøjskassen får I udleveret gennem vores kurser, eller når vi fungerer som projekt- eller testledere i afgrænsede projekter hos jer. Det kan også være, du selv sidder som projekt- eller testleder og gerne vil have en mentor – i så fald tager vi også gerne den kasket på.
Jeres hverdag er udgangspunkt
Uanset, om I har brug for kurser, konsulentassistance eller en mentor, tager vi udgangspunkt i den måde, I arbejder på i forvejen. Der er ingen grund til at vende hele bøtten om og smide alt det gode ud, I gør i forvejen. I stedet hjælper vi jer med at fin-tune processen de steder, hvor I har behov for det.
Få bedre resultater hurtigere – og gennem længere tid
Ved at kende til den enkelte medarbejders styrker, når I skal fordele opgaverne, undgår I projektdeltagere, der går ned med stress eller hænger med mulen over at få de forkerte opgaver. I stedet får I motiverede og engagerede medarbejdere, der brænder for det, de laver. Med andre ord kan I skabe bedre resultater, hurtigere end I gjorde før – og gennem længere tid!